
Valgfag
I løbet af dit år på Brejning Efterskole har du mulighed for at vælge forskellige valgfag. Der er to typer valgfag: "valgfag for alle" og "10. klasses valgfag".
Valgfag for alle er opdelt i sommer- og vintervalgfag.
Vores valgfag varierer fra år til år, da vi har fokus på at udvikle hvert elevhold på bedst mulige måde og give vores elever netop de udfordringer, som passer lige til dem.
Sommervalgfag vælges fra august til oktober (efterårsferien) og igen fra ca. april (påske) til juni.
Vintervalgfag vælges fra oktober(efterårsferien) og til ca. april (påske).
Du har valgfag én gang om ugen i to timer.
Du kan vælge mellem fag indenfor følgende temaer:
- Friluftsliv – fx klatring, træklatrin, kajak, kano eller SUP
- Bevægelse – fx fodbold, løbetræning, mountainbike eller outdoor fitness
- Madlavning – fx mad i naturen, spis naturen eller udekøkken
- Kreativ – fx perspektivtegning, strikning og hækling
10. klasses valgfag er helårsvalgfag, 9. klasses elever der ikke har tysk eller fransk prøveforberedende deltager med 10. klasse i valgfagene.
Du kan vælge mellem:
- Tysk 10.(prøveforberedende)
- Fransk 10.(prøveforberedende)
- Filosofi
- Samfundsfag
- Naturfag
Sommervalgfag
Sommervalgfag vælges fra august til oktober (efterårsferien) og igen fra ca. april (påske) til juni.
Nedenfor kan du se nogle af vores valgfagsmuligheder - dog er det ikke alle vi kan garantere at du kan få, da vi jævnligt skifter dem ud. Tag derfor en snak med skolen omkring hvilke der er mulige når du skal starte.
Vintervalgfag
Vintervalgfag vælges fra oktober(efterårsferien) og til ca. april (påske).
Nedenfor kan du se nogle af vores valgfagsmuligheder - dog er det ikke alle vi kan garantere at du kan få, da vi jævnligt skifter dem ud. Tag derfor en snak med skolen omkring hvilke der er mulige når du skal starte.

Vægklatring for viderekomne
På dette valgfag har alle deltagere et klatrekort eller på anden måde solid erfaring i toprebsklatring. her begynder vi ikke med et grundlæggende sikringskursus men bruger i stedet tiden på førstemandsklatring, standplads, abseil, redningsøvelser, taljetræk, topsikret soloklatring og andet godt. Alt efter niveau og lyst på holdet.

Udevikling
I udevikling bruger vi naturen som mentalt pulterkammer og energikøleskab. I naturen er alle sanser vakt, man mærker vinden ved fjorden, hører den i skoven eller dufter den over marken – naturen omgiver os, og den giver et frirum til at være og åbne sindet.
I udevikling vil du møde forskellige øvelser, der handler om sanser, energipåfyldning, mental oprydning og om at lære sig selv og andre bedre at kende. Udevikling er faget for dig, der er interesseret i nuet og nærvær, og som – når hoved og krop er fuld af indtryk – kan have brug for at ”vikle dig ud”, og være fri.
Nogle øvelser vil have fart på, andre vil handle om nuet og det nære, nogle bliver med bind for øjnene og andre bliver med ryggen mod en anden.

Toprebsklatring – Vægklatring for begyndere
Vi klatrer på klatrevæg og himmelstige. Du lærer om sikringsteknik, udstyr og bevægelsesteknikker. Du får erfaring i sikring og klatring på topreb, så du har bedre mulighed for at få et “klatrekort” og dermed mulighed for at klatre selvstændigt på skolen. Desuden arbejder vi med slackline og andre reblege.

Tons & tummel
Er du stærk som en okse, eller har du vilje som en bjørn? Hvis du ikke er bange for at bruge musklerne – gerne mange af dem på samme tid – så kunne tons og tummel være noget for dig.
Vi laver hård styrketræning, kæmper, bryder, løber stafet, konkurrerer og “leger” i skoven og på marken. Du kan forvente at blive meget beskidt og få meget grønne knæer.

Teatersport
I valgfaget teatersport vil du møde udfordring alene og i samspil med andre. Vi laver drama- og teatersportsøvelser, leger – og vi konkurrerer på hurtighed, opfindsomhed og i at være til stede i kaos. Du får trænet det ”at være på”, din fantasi og ikke mindst din kunstneriske selvtillid.
Nøgleord er: improvisation, give slip på selvkontrollen, være modig, bruge kroppen, skabe historier… sige JA! Teatersport er for alle – og du skal være klar på at deltage, give noget af dig selv og være med til at skabe både alvorlige, fjollede, smukke og hæslige udtryk sammen med andre.

Tanke i naturen
I dette valgfag skal du ud i naturen og arbejde med dig selv og dine tanker. Du skal også arbejde meget sammen med andre gennem en masse forskellige øvelser og opgaver, som vil skærpe dine sanser og opmærksomhed på naturen, og de forbindelser du indgår i med andre mennesker.
Vi vil sammen sætte fokus på, hvad naturen kan gøre ved og for os – fx hvordan vi kan få energi igen, når vi føler os trætte og udmattede.
Vi skal ud og ”tanke i naturen” finde energi og drive, gennem udfordringer, meditation, filosofi og leg. Det kan du bruge på dage, hvor det hele kokser lidt i hovedet.

Sejlads
Skolen har tre meginjoller, som du har mulighed for at komme ud at sejle i. Du behøver ikke kunne sejle i forvejen – men du skal være klar til at samarbejde med de andre om at få fart i jollen. I kommer til at lære at sejle, så vi kan få nogle gode oplevelser med jollerne og hinanden på vandet.

Outdoor Fitness
I Outdoor Fitness er naturen vores træningscenter. Vi bruger bænke, træer, skure, trapper, skoven, stranden, græsplænen og skråninger til at lave øvelser på, ved, i og opad. I stedet for håndvægte og vægtstænger bruger vi kropsvægten. Indimellem de mange øvelser, der aktiverer stort set alle kroppens muskler, løber vi småture, så der også bliver sat gang i kredsløbet.

Mountainbike
Lær din MTB – og dine muligheder – at kende. Undervisningen i MTB har dels fokus på klargøring/indstilling, reparation og vedligeholdelse af cyklen. Dels har undervisningen fokus på forskellige teknikske elementer ved nedkørsel, opkørsel og passage af forskellige forhindringer. Vi træner på udvalgte steder i de omkringliggende skove. Derudover vil der være længere ture ud i naturen, hvor pulsen kommer helt op og ringe

Mad i naturen
Sensommeren byder på en masse frugt og grønt, som vi skal omsætte til lækre retter. Vi vil samle og plukke, bruge trangisæt (transportabelt kogesæt) og riste over bål. Alt efter ønske kan vi også arbejde med jordovn og planker.

Løb og styrketræning
Hvis du gerne vil vide mere om kost og motion og kombinere det med styrketræning og løb – så er det her valgfaget for dig.
I timerne beskæftiger vi os med både teorien og det praktiske i god kost, løb og styrketræning. I samarbejde med dig, lægger vi dit personlige løbeprogram, som kan være med til forbedre din kondition og din ydeevne. Det gælder uanset om målet er 3, 5, 10 eller 20 kilometer.

Løb
Vi behøver heldigvis ikke holde pause fra løb, bare fordi det bliver koldt og mørkt. I vintervalgfaget krydrer vi løbeturene med intervaltræning og terrænløb i skoven.

Klatring
Har du prøvet klatring før? Har du lyst til større udfordringer med træerne og naturen i lokalområdet? På klatreholdet får du rige muligheder for at prøve dine kræfter og din smidighed af. Vi laver både væg-, træ-, og kasseklatring. Hvis du bliver rigtig skrap kan du måske forcere himmelstigen.

Kano
Har du lyst til at lære kanoen bedre at kende og udvikle dine kanoskills, så får du muligheden her. Vi arbejder med forskellige tag, vendinger og redninger. I lærer at styre en kano alene og i samarbejde med en makker. Havet vil være vores hjemmebane, men vi vil også have tid til et besøg på åen, hvor lidt strømmende vand – og bagvand – vil blive vores legeplads.
Valgfaget er for dig, som har lyst til at lære kanoen bedre at kende og tør tage udfordringen op, når modvinden er stærk, og strømmen tager fat. Kano er et valgfag, hvor samarbejde og tryghed ved makkeren er i høj kurs.

Kajak
Valgfaget er både for de, der kan lidt i forvejen, og de, der har brug for udfordringer i lange ture, vendinger og fælles øvelser. Vi tager på ture i kajakkerne. Det kan fx være ture ud i solopgangen fra meget tidlig morgen og ture med oppakning og overnatning.

Boldspil og fodbold
Med skolens multibane som omdrejningspunkt, spiller vi en masse forskellige boldspil – rundbold, basket, volley og hockey. Fodbold vil indgå som en del af valgfaget de fleste af gangene.

NoBoysAllowed (NBA)
Piger med girlpower og noget på hjerte får mulighed for at slippe alle hæmninger og diskutere alt fra kvinderettigheder til kropsidealer og dagligdagens dilemmaer. I NBA er vi aktive, udfordrer os selv og arbejder med vores grænser i trygge rammer. Hver uge arbejder vi med et tema, som både ligger op til fysisk aktivitet og giver plads til at diskutere vigtige emner.

Iagttagelses[-]tegning
Er du god til at se ting og størrelsesforhold og få det ned på papiret? Eller vil du blive bedre til det? I dette valgfag tegner vi primært med kul og blyant. Motiverne er alt fra dine sko til naturen udenfor døren

Good Turn
Goodturn handler om at tage en for holdet. I valgfaget arbejder vi ud fra konceptet om at efterlade verden i en bedre stand, end den vi fandt den i.
"Det er mega sjovt samtidig med at man får sved på panden og adrenalin, det er dét, der er fedt"
Agnes
